Arkæologiske undersøgelser

Dato 14. marts 2024

Udviklingen af Gartnerhaven er i fuld gang, og vi vil her på hjemmesiden holde jer opdateret om arbejdet med at etablere det store naturområde, som efter planen vil blive tilgængeligt for alle kommunens borgere i løbet af efteråret 2025.

Som det første er vi er i gang med arkæologiske undersøgelser på grunden. Dette er nødvendigt for at sikre, at eventuelle skjulte fortidsminder bliver identificeret og bevaret, inden vi går videre med anlægs- og jordarbejde. Formålet er at respektere og bevare vores kulturarv, og denne indledende fase er afgørende for at sikre, at ingen historiske værdier går tabt under byggeprocessen.

Arkæologerne har i december 2023 foretage indledende undersøgelser, hvor de har fundet tegn på langhuse fra oldtiden. De vil nu år gå i gang med at udgravning af disse fund, ligesom de vil lave søgerender på den resterende del af området.

Der arbejdes omhyggeligt og professionelt med at gennemføre disse undersøgelser, og det forventes ikke, at arbejdet vil medføre gener af nogen art.

Følg med i anlægningen af naturområdet

Ønsker du at holde dig opdateret om den kommende byggeaktivitet på Naturområdet, så skriv dig op her, så vil vi løbende holde dig orienteret om de arbejder, der kommer til at forgå over de næste par år, indtil området er fuldt etableret. For information om boliger henviser vi til de enkelte aktører.