Sidste nyt fra byggepladsen

Som I sikkert har bemærket, er arbejdet med at anlægge Gartnerhaven i fuld gang. Entreprenøren Gorm Hansen har etableret byggepladsen ud mod Byvej, hvor der er opstillet mandskabsvogn og materiel.

Hvor arbejdes der?

I øjeblikket foregår arbejdet primært på den nordlige del af grunden. Her er man i gang med at opgrave den eksisterende regnvandsledning under det område, hvor Gartnerhøjen kommer til at ligge, samt ved hoveddepotet mod nord. Som angivet på kortet skal der desuden klargøres et jorddepot ved Gartnerhøjen og der graves grøfter ved det sydlige bassin.

Vi forventer, at denne del af arbejdet strækker sig over de næste par uger, hvorefter entreprenøren holder juleferie. Der forventes først at være aktivitet på området igen i starten af det nye år, hvor der skal anlægges grøfter, udlægges membraner i søerne og graves ud til bassiner. På oversigtskortet kan man se, hvor på området disse arbejder kommer til at foregå.

Adgangsforhold og sikkerhed
Selvom det kan være fristende at følge med på tæt hold, vil vi gerne gøre opmærksom på, at det både er farligt og ulovligt at færdes på området, før det er færdigetableret. Området er videoovervåget for at sikre, at ingen opholder sig på byggepladsen uden tilladelse.

Følg med i anlægningen af naturområdet

Ønsker du at holde dig opdateret om den kommende byggeaktivitet på Naturområdet, så skriv dig op her, så vil vi løbende holde dig orienteret om de arbejder, der kommer til at forgå over de næste par år, indtil området er fuldt etableret. For information om boliger henviser vi til de enkelte aktører.